Bevægelse og socialt samvær
Når man holder sig i gang, får man mere end bare motion. Det giver energi i hverdagen samtidig med, at det styrker kroppen og følelsen af at høre til.
I Horsens kan du blive en del af mange fællesskaber for seniorer lige fra gymnastik, yoga og svømning til petanque, krolf og gåfællesskaber. Du kan også udfolde dig kreativt i aftenskoler, til kor eller på et malehold. Mulighederne er mange og uanset om du vil bevæge dig, lære noget nyt eller bare mødes over en kop kaffe, er der plads til dig.
“Jeg havde brug for at komme i gang igen efter nogle år med mindre motion, og vandgymnastik blev min redning. Det er skånsomt for kroppen, men alligevel effektivt, og jeg føler mig stærkere for hver uge. For mig er det ikke kun motion, men også socialt samvær og nye venskaber.”
- Lone, 65 år